Spring til indhold
DS ISO 8573-1 TRYKLUFT

PRØVNING AF RENHEDSKLASSE
FOR TRYKLUFT
[DS ISO 8573-1]

 
Vi tester renheden af trykluft og andre komprimerede gasser (nitrogen, ilt, kuldioxid) for parametre:
  • Indhold af partikler
  • Vandindhold / trykdugpunkt
  • Indhold af olieaerosol
  • Mikrobiologiske undersøgelser (indhold af bakterier, gær og skimmelsvampe)

ISO 8573-1 er en bredt accepteret standard, der anvendes til at klassificere trykluftens renhed baseret på indholdet af tre forurenende stoffer: faste partikler, vand og olie. Prøveudtagningsmetoderne og selve målingerne er beskrevet i detaljer i de efterfølgende afsnit i ISO 8573 (-2, -3, -4), og deres anvendelse er obligatorisk, når målet er at sammenligne de opnåede måleresultater med de i ISO 8573-1 beskrevne renhedsklasser for trykluft. I nogle industrier testes trykluft også for mikrobiologiske forureninger; disse tests danner dog ikke grundlag for ISO 8573-1-klassificeringen af renhedsklassen for trykluft, men supplerer den kun.

DS ISO 8573-1

DS ISO 8573-1

UDPRØVEDE PARAMETRE

PARTIKLER

Målemetode: DS ISO 8573-4:2019
Måleområde: Måling af partikler i intervallet 0,1-0,5 µm (DS ISO 8573-1 klasse 1-7)
Måleudstyr: Laserpartikeltæller

VAND

Målemetode: DS ISO 8573-3:2010
Måleområde: –70 … +30°C
Måleusikkerhed: ±2°C
Måleudstyr: Dugpunktsmanometer

OIL AEROSOL

Målemetode: DS ISO 8573-2:2007
Måleområde: 0,003 – 2mg/1m3
Måleusikkerhed: ±10%
Måleudstyr: Filtreringssæt , FTIR

MIKROBIOLOGI

Målemetode: DS ISO 8573-7:2003
Udprøvede parametre: indhold af bakterier, gær og skimmelsvampe i 1m3 luft
Måleudstyr: prøveudtagere til trykluft, kolonikultur i petriskåle

TEKNISKE KRAV

KONTROLLER FØR DU BESTILLER

FORBINDELSER PÅ KLIENTSIDEN

Hurtigkobling (hun)
Gevind 1/2' eller 3/8' (hun) Slange
6, 8, 10, 12 eller 16 mm (udvendig diameter)

INSTALLATIONSTRYK

Højst 7,3 bar

OMGIVELSESTEMPERATUR

Mindst 10°C

PLACERING AF MÅLEPUNKTET

1.Renset trykluft Partikeltallet kan kun måles i gas, der er renset på filtrene. Det er ikke muligt at måle før filtrene.
2. let tilgængeligt rum Måleudstyret er stødfølsomt og vejer mere end 20 kg, så det kan ikke bæres f.eks. op ad en stige, oven på tanke osv.

PRØVETAGNINGSTIDSPUNKT

Det tager ca. 45-60 minutter at gennemføre et sæt test på 1 målepunkt.

rapportering

I OVERENSSTEMMELSE MED
GMP-STANDARDEN

Resultaterne anbringes på separate testark (IQ/OQ/PQ). Rapporten indeholder bl.a. identifikation af det anvendte udstyr og de personer, der har deltaget i prøverne.

RAPPORTEN LEVERES INDEN
FOR 14-30 DAGE

Vi udarbejder rapporten på engelsk og sender den elektronisk inden for 14 dage (maksimalt 30 dage)
efter målingerne.

EN LANG RÆKKE KUNDER HAR ALLEREDE VIST OS DERES TILLID

VORES TEAM

Krzysztof ZarczyNski

VALIDERINGSINGENIØR VALIDERING

Ansvarlig for tilbud, udarbejdelse af testplan, gennemførelse af målinger og rapportering af resultater. Uddannet som fødevareteknolog. Erfaring med kvalitetssikring og validering i fødevare- og farmaceutiske produktionsanlæg 

info@sigma-lab.dk
[sprog: dansk, engelsk]

+48 530 30 90 30
[sprog: engelsk]

PRISLISTE

Ønsker du et hurtigt overslag over omkostningerne ved at foretage målinger?

I prislisten finder du:
– oplysninger om de målinger, vi foretager
– priser for opmålinger

Partikelindholdet i trykluft er i de fleste industrier den vigtigste parameter, der beskriver trykluftens renhed.

Trykluftrensningsprøvninger udføres normalt for de dele af systemet, hvor trykluften komprimeres:

– kommer i direkte kontakt med produktet/materialet (fødevarer, kosmetik, lægemidler, medicinsk udstyr),

– frigives til omgivelserne og bidrager til partikelantallet i renrummet,

– er forbundet med forureningsfølsomt udstyr (laboratorieapparater, optiske systemer, lasere).

Ved at teste trykluften i 2-3 målepunkter kan der normalt allerede foretages en pålidelig vurdering af trykluftens renhed. Da en laserpartikelmåler ikke kan anvendes til at måle renheden af rågas (der er for mange partikler – resultaterne ligger uden for apparatets måleområde), testes trykluften normalt i slutningen af trykluftfordelingssystemet og eventuelt ved kompressoren, men bag trykluftfiltrene. For at teste trykluft i overensstemmelse med DS ISO 8573 er det nødvendigt at tilslutte et tryksystem, idet renheden af den gas, der frigives under atmosfæren, ikke kan testes (for de nødvendige typer tilslutning på installationssiden, se nedenfor).

Partikeltællingen foretages ved hjælp af en bærbar laserpartikeltæller, som kan måle partikler så små som 0,1 µm samtidig i fire størrelsesområder: 0,1 – 0,5 µm, 0,5 – 1,0 µm, 1,0 – 5,0 µm og >5,0 µm. Dette gør det bl.a. muligt at bestemme trykluftens renhedsklasse i henhold til kravene i DS ISO 8573-1 samt at relatere måleresultaterne til kravene i GMP, DS ISO 14644-1 eller SEMI 49.8. DS ISO 8573-4:2019 beskriver målemetoden i detaljer – det udstyr, der anvendes til prøvetagning, parametrene for den faktiske måling. For at klassificere antallet af partikler i trykluften i en given renhedsklasse (klasse 1, 2, 3 osv. i henhold til DS ISO 8573-1) skal partiklerne i hvert af de tre definerede partikelstørrelsesintervaller opfylde kravene i nedenstående tabel.

DS ISO 8573-serien af standarder tjener kun til at definere renhedsklasser for trykluft, og vi finder ikke grænseværdier (acceptkriterier) for specifikke industrier, der anvender trykluft. I DS ISO 8573-serien af standarder finder du heller ikke grænseværdier for specifikke anvendelser eller procesforhold inden for en industri. Grundlæggende retningslinjer i denne henseende er blevet offentliggjort af FDA, VDMA, BCAS og BRC. I de fleste tilfælde (fødevarer, kosmetik, lægemidler, laserskæring, elektronikfremstilling, malerværksteder, pulverlakering) forventes tryklufts renhedsklasser (med hensyn til partikelindhold) fra 1 til 4 i henhold til DS ISO 8573-1. I kritiske anvendelser forventes klasse 1 eller 2. I mange tilfælde anvendes trykluft imidlertid til typiske tekniske anvendelser – den bruges til at styre ventiler, aktuatorer og gribere. I sådanne anvendelser skal forurenende stoffer fjernes fra trykluften for at beskytte pneumatikkomponenter mod korrosion og overdreven slitage. Klasse 3 eller 4 i henhold til DS ISO 8573-1 er normalt tilstrækkelig her.

 

Tilstedeværelsen af fugt i trykluften er uønsket i de fleste systemer, da kondensering i systemet kan føre til:

  • svigt af trykluftsystemets komponenter,
  • skader på procesudstyr, der anvender trykluft,
  • trykfald i systemet,
  • kontaminering af råmaterialer, halvfabrikata og færdigvarer (vand, oxidations-/korrosionsprodukter fra anlægget, mikroorganismer, der finder vækstbetingelser i anlægget med frit vand til stede).

 

Fugtindholdet i trykluft udtrykkes ved hjælp af parameteren trykdugpunkt. DS ISO 8573-1 definerer acceptkriterier for fugtindholdet i de enkelte klasser af trykluft netop på grundlag af parameteren trykdugpunkt (se ovenstående tabel).

Dugpunktet, eller mere præcist dugpunktstemperaturen, er den grænsetemperatur, ved hvilken luften når sin maksimale vanddampmætning (relativ fugtighed på 100 %). Yderligere afkøling af luft med en relativ fugtighed på 100 % vil føre til kondensation af vand, der tidligere var transporteret som damp, fordi luften (gassen) ved en lavere temperatur ikke længere kan indeholde så meget vand. F.eks. vil et temperaturfald på 10 °C ved en luftfugtighed på 100 % medføre, at ca. 50 % af den vanddamp, der er til stede i luften, kondenserer. Når vi kender dugpunktet og den temperatur, der i øjeblikket måles i systemet, kan vi derfor vurdere, “hvor langt” vi er fra de betingelser, hvor kondensering af det vand, der er til stede i luften, vil begynde.

For systemer med et arbejdstryk, der er højere end det atmosfæriske tryk, skal udtrykket trykdugpunkt anvendes i stedet for dugpunkt. Trykdugpunktet (°C) angiver trykluftens fugtindhold og bestemmes ud fra den relative fugtighed, temperaturen og arbejdstrykket i trykluftprøvetagningsstedet.

Hvorfor er der overhovedet fugt i komprimeret? Vanddamp vil altid være indeholdt i den atmosfæriske luft, der kommer ind i kompressoren. Ved 24 °C og en relativ luftfugtighed på 70 % vil en 25 hk-kompressor producere ca. 80 liter vand pr. dag. Selv om der normalt er et tørremiddel til stede i trykluftsystemer, vil ethvert tørremiddelsystem have sin begrænsede kapacitet. Der kan især i sommermånederne forventes problemer med at opnå tilstrækkeligt lave fugtighedsværdier for trykluft, da den opvarmede luft indeholder mere fugt end i de køligere måneder, og denne fugt ikke effektivt tilbageholdes i tørretumbleren. Selv om luften opvarmes som følge af kompressionen, hvorved vandet holdes i dampform, afkøles den komprimerede luft, der kommer ind i distributionssystemet, og dampen kondenserer (kondenserer). Som tidligere nævnt vil tilstedeværelsen af kondenseret vand være uacceptabel i mange anvendelser og kan forurene trykluftsystemet og det færdige produkt, hvis trykluften kommer i kontakt med det (fødevare-/kosmetik-/farmaceutisk industri). En parameter, der kan vise, om der er en reel risiko for frit vand i trykluftdistributionssystemet, er måling af trykdugpunktet.

Måling af trykdugpunktet foretages ved hjælp af et bærbart apparat, der er tilsluttet trykanlægget, dvs. at fugtigheden af den trykluft, der frigives under atmosfæren, ikke kan testes (for de krævede typer af tilslutninger på anlægssiden, se nedenfor).

Olieindholdet i trykluft er sammen med vand- og partikelindholdet en vigtig parameter, der karakteriserer trykluftens renhed. DS ISO 8573-2 beskriver metoder til prøvetagning af trykluft, henleder opmærksomheden på elementer til korrekt beskyttelse af prøverne under transport til laboratoriet og beskriver testmetoder til analyse af trykluftens indhold af olieaerosoler. Det resulterende indhold af olieaerosoler anvendes til vurdering af trykluftens renhed – oftest til bestemmelse af den såkaldte DS ISO 8573-1-klasse for trykluftens renhed.

Bestemmelse af trykluftens olieindhold er et ret kompliceret spørgsmål ud fra et analytisk synspunkt. DS ISO 8573-1 fastslår, at det samlede olieindhold i trykluft består af olie i flydende form, olie i aerosolform og oliedampe. For at bestemme trykluftens såkaldte olieindholdsklasse skal der tages hensyn til det samlede olieindhold, som er summen af de anførte oliefraktioner. Da olie i aerosolform udgør den største del af olieindholdet i trykluftfiltersystemer (grov, fin, ekstra fin/kulstof), er det almindelig praksis at måle aerosolindholdet af olie i forbindelse med overvågning af trykluftens renhed.

I vores virksomhed anvender vi et prøvetagningssystem i overensstemmelse med ISO-metode 8573-2 punkt B1 – olieaerosolen suges op på et glasfiberfilter og testes derefter i laboratoriet ved hjælp af FTIR-teknologi. Den lave oliekvantificeringsgrænse i denne metode gør det muligt at vurdere trykluftrensningen, selv når der forventes trykluftrensningsklasse 1 i henhold til DS ISO 8573-1.

Jeg bruger en oliefri kompressor – er der nogen mening med at teste olien i trykluften?

Der er tre kilder til olie i trykluft: aerosoler og oliedampe i den luft, der tages fra omgivelserne for at generere trykluft, olie fra kompressoren (i tilfælde af oliekompressorer) og eksisterende olieforurening på trykluftdistributionssystemets indre overflader (rør, ventiler osv.).

I mange industrier (f.eks. fødevarer, kosmetik, lægemidler) betragtes olie fra trykluft som en potentiel kilde til produktforurening, og gældende lovgivning eller frivillige kvalitetsstyringssystemer (f.eks. BRC, IFS), som producenten har indført, dikterer gennemførelsen af passende risikostyringsmetoder for trykluftforurening. I tilfælde af anvendelse af oliefrie kompressorer er det muligt, at resultaterne af den test af trykluftsystemets olieindhold, som fabrikanten har, vil være et argument for en betydelig reduktion af testhyppigheden i fremtiden eller en reduktion af antallet af tryklufttestpunkter for olieindhold. Det er imidlertid vanskeligt at konkludere, at der ikke er nogen risiko for en bestemt fare, hvis man ikke har nogen af sine egne testresultater i denne henseende for sit eget anlæg.

Mikrobiologisk testning af trykluft hjælper med at foretage en vurdering af de mikrobiologiske risici i forbindelse med håndtering af trykluft i kontakt med produkter, der skal fremstilles under hygiejniske forhold – inden for fødevare-, kosmetik-, medicinal- og medicinalindustrien.

Mikrobiologisk prøvning af trykluft behandles i DS ISO 8573-7 “Trykluft – Del 7: Prøvningsmetode for indhold af levedygtige mikrobiologiske forurenende stoffer”. Testen består i at tilslutte et prøvetagningssystem til trykluftsystemet, at tage en luftprøve i en petriskål med et mikrobiologisk medium og at inkubere den under laboratorieforhold.

I henhold til DS ISO 8573-1 anvendes indholdet af bakterier, gær og skimmel i trykluft ikke til den grundlæggende klassificering af tryklufts renhed, men er snarere et supplement til denne klassificering. Trykluftkvaliteten skal primært vurderes ud fra tre andre parametre – partikelindhold, vandindhold og olieindhold – og det er udelukkende for disse tre parametre, at DS ISO 8573-1 definerer renhedsklasser for trykluft og de tilsvarende grænseværdier.

Da risikoen for mikrobiel vækst i trykluftsystemet falder med et fald i trykluftens vandindhold, er det i mange tilfælde muligt at foretage en vurdering af risikoen for mikrobiel vækst på grundlag af en vurdering af trykdugpunktsparameteren.

DS ISO 8573-1 specificerer derfor ikke grænseværdier for mikroorganismer i trykluft, men kræver blot, at resultaterne for bakterier, gær og skimmelsvampe rapporteres i form af det angivne antal kolonier pr. kubikmeter luft (CFU/m3) ud over den grundlæggende klassificering af trykluftens renhed.

sigma-lab.dk er et mærke, der ejes af Biuro Naukowo-Techniczne SIGMA, Jezycka 44a/5, 60-865 Poznan, Polen.
VAT ID: PL6661925548

Kontakt